EN 1090 audit vel overstået
Fredag den 12. oktober havde vi besøg af NSK (Nordisk Svejse Kontrol A/S) for at få gennemgået vores EN 1090 system. Det var vores FPC- system (Factory Production Control) der skulle auditeres, men vi brugte også dagen på at snakke om vores certificering i forhold til beregninger. COTECH – vores ingeniørselskab – er selvstændigt auditeret, således at vores ingeniører har papirer på at de kan udføre beregninger efter EN 1090.
Ingen anmærkninger, men alting kan forbedres – og vi forbedrer os løbende!
Audit forløb fint uden anmærkninger, og det var en rigtig god dag hvor vi kom bredt rundt, og snakkede forbedringsforslag af det eksisterende FPC-system der er bygget op omkring vores ISO 9001:2015 certificering.
Blandt mange andre delområder af EN 1090 fik vi snakket om svejseprocedurer / WPS & WPQR, krav til NDT, samt indkøbsprocedurer og dokumentationsindsamling – så alt i alt en rigtig god og udbytterig auditdag.
Flere af forbedringerne som kom frem, eksempelvis fastlæggelse af omfang af kontrol under produktion og montage, er allerede implementeret i systemet så vi nu er endnu skarpere til at udføre EN 1090 projekter. Ved KAMI ønsker vi at have en aktiv forbedringskultur via vores medarbejdere, kunder, leverandører og certificerende organer, vi kan og skal hele tiden forbedre og udvikle os – og gør det!
Konstruktion efter EN 1090
Vi tilbyder at levere den komplette pakke med beregning og fremstilling efter EN 1090 – men det er naturligvis helt op til dig som kunde hvad du ønsker vi skal medvirke til. KAMI kan hjælpe dig med at komme hele vejen rundt fra A-Z i dit projekt – hvis nødvendigt. Vi kan eksempelvis hjælpe med at definere alt fra udførelsesklasse (Execution class, EX-klasse, EXC-klasse, kært barn har mange navne!), eller hjælpe med at specificere krav til NDT (Non Destructive Testing). Vores ingeniørafdeling kan også hjælpe med at få udarbejdet det helt rigtige produktionsgrundlag / arbejdstegninger, så dem der skal producere, ikke er i tvivl under fremstilling. Ift. konstruktion gør vi også meget ud af at lave tapning og klinkninger for effektiv / hurtig, nem og billig produktion. Eksempler på sådanne konstruktionsdetaljer kan se via billederne, og vil du specifikt læse mere om vores ingeniørkompetencer, også efter EN 1090, finder du info her.
Produktion efter EN 1090
Er alt specificeret, og kommer du med tegningerne kan KAMI producere så det sikres at gældende standarder er overholdt – og slutteligt kan vi udstede CE-mærke og Ydeevnedeklaration. Meget mere om vores muligheder når der skal produceres efter EN 1090 finder du via dette link.
Skal du have udført EN 1090 opgaver – så kontakt os for et uforpligtende tilbud
Skal du have beregnet eller produceret efter EN 1090, er du mere end velkommen til at kontakte os! Vi er helt klar til endnu flere EN 1090 projekter, og fortæller gerne om mulighederne, og vi er klar til at hjælpe dig med netop dit projekt. Foruden deciderede beregninger og produktioner efter EN 1090, leverer KAMI diverse delprocesser til metalforarbejdning, for eksempel skæring, svejsning – manuelt og med robot – og CNC-bearbejdning.
Vi leverer det meste fra stort til småt i sort stål, rustfrit stål, aluminium og højstyrkestål – og vil du se og læse meget mere om os, og se hvad vi tilbyder, finder du meget mere relevant info via www.kami.dk.