Vælg en side

Ombygning / modificering af offshore containere

KAMI leverer ombygninger / modificeringer af containere til offshore- og vindindustrien

Vi kan stå for den komplette leverance fra levering af godkendt DNV GL 2.7-1 containere, til engineering, samt ombygningen, overfladebehandlingen og slutinspektion og udstedelse af certifikat via DNV GL.

KAMI har blandt andet stået for opbygningen og godkendelse af containere til internationale opgaver, og vi har indrettet flere forskellige containere til mange formål – alt fra beboelse til motionsrum til fastgørelse af udstyr til olieindustrien.

KAMI kan være din projektpartner – og stå for den samlede entreprise!

KAMI kan være din single point of contact / one-stop supplier når det kommer til at levere den færdige løsning. Vil du som kunde sikre, at ansvaret er placeret 100% er vi parate til at stå for alt vedrørende leverancen. Ud over engineering, modificering, overfladebehandling og slutinspektion kan vi via vores professionelle samarbejdspartnere sikre dig den helt rigtige løsning, med eksempelvis isolering og el. Vi har kendskab til brandklasser, ATEX og Norsok krav. Udover ombygninger af offshore containere leverer KAMI også specialindrettede standard containere. Vil du læse mere om disse løsninger finder du info her.

Uanset om I har behov for sparring og knowhow til jeres designfase eller I skal have foretaget ombygningen kan vi udføre disse ydelser separat – såvel som vi ved KAMI kan varetage den komplette godkendelses- og ombygningsentreprise fra A – Z.

Vi kan levere din leverance med det korrekte certifikat

Vi arbejder med udstedelse af Certificate for Offshore Container og Statement of Conformity for Lifting Frame via DNV GL, og i tillæg arbejder vi også med CSC Safety Approval godkendelse (Container Safety Convention).

Vi designer og ombygger og opnår godkendelse efter DNV GL standarderne 2.7-1, 2.7-2 og 2.7-3. Dertil arbejder vi efter Norsok standarderne, så vi ved hvad der kræves kvalitetsmæssigt for at containerne godkendes efter modificeringen – og efterlever de specificerede krav.

Engineering

KAMI kan hvis ønsket varetage konstruktionsarbejde ud fra en specifikation, og vi kan komme med sparring / ekspertise i forhold til de ombygninger vi allerede har lavet. KAMI har udført projekter hvor kunden er kommet med en idé – og KAMI har ud fra dette konstrueret og projekteret ombygningen, for til sidst at sikre godkendelse via eksempelvis DNV GL.

Kvalitetsdokumentation

Vi kan stå for både design, fremstilling og godkendelse, og KAMI har egen svejsekoordinator. Alt efter krav kan der udarbejdes MRB (Manufacturing Record Book) så du modtager den fulde dokumentationspakke efter levering og udstedelse af certifikater.

KAMI får udstedt certifikater ud fra DNV GL standarderne (Certificate for Offshore Container) samt CSC Safety Approval (Container Safety Convention).

Vi designer og fremstiller også efter DNV GL 2.7-3 standarden så vi kan sikre at du som kunde får udstedt ”Design Verifikation Report” og slutcertifikat ”Certificate for Portable Offshore Unit” via KAMI.

KAMI er DS/EN ISO 9001:2015 certificeret og i tillæg er vi certificeret til at udføre svejsning efter EN ISO 3834-2. Vi er derfor klar til at lave din ombygning / nybygning så den efterlever kravene og bliver slutgodkendt af klassifikationsselskabet.

Fremstilling i mange materialer

Vi fremstiller i sort stål, rustfrit stål, højstyrkestål og aluminium, så vi har mange muligheder for at varetage den ønskede ombygning / modificering efter en kundespecifik løsning.

Vi skærer selv internt i huset og kan derfor varetage sporbarhed / traceability på alle materialer. Der kan svejses efter WPS / WPQR, og vi kan udarbejde Welders Log, og få udført NDT.

Vi har stor erfaring med at efterleve klassifikationsselskaberne krav, når det kommer til produktionen, og vi kan varetage al kontakt med 3. part så det sikres at løsningen til slut godkendes.

Overfladebehandling

Overfladebehandlingen kan udføres efter DS/EN ISO12944-C5M, MOTS- eller Norsok standarder, og alle leverancer kan leveres med målerapport hvis ønsket. I tillæg kan der udarbejdes FROSIO-rapporter via ekstern inspektion, så overfladebehandlingen bliver 100% dokumenteret.

Vi arbejder indenfor Industri, Offshore & Marine, og Bygningsstål

Vi leverer alt fra mindre svejste konstruktioner til store konstruktioner!
Vi leverer også små CNC bearbejdede emner – og intet er for småt!

Engineering og projektafvikling

Vi tilbyder konstruktion, FEM-beregning og CE-mærkning

 

Produktion i rustfrit stål og aluminium

Vi tilbyder delprocesser eller færdige konstruktioner

 

Produktion i sort stål og højstyrkestål

Vi leverer alt indenfor plade-, svejse- og maskinarbejde

 

Hvad vi kan levere af ombygninger af standard containere, kan du se her

Ombygning og indretning af standard containere

 

 

Vil du høre mere om vores kompetencer indenfor ombygning af containere?

Så kontakt os gerne!

Vi har udført mange projekter i rustfrit og aluminium, samt i sort stål og højstyrkestål – til mange brancher!

KAMI er klar til at hjælpe dig med dit næste projekt, og udover ombygninger leverer vi også projekter til offshore & marine. Info om nogle af disse projekter kan du finde her.

Udover projekter til offshore & marine leverer vi også projekter til den almene industri. Vil du læse mere om nogle af disse projekter finder du info her.

Foruden projektafvikling leverer vi også en masse delprocesser til metalindustrien. Vil du se mere om hvad vi tilbyder er der yderligere du info her. Udover produktion leverer vi også engineering via vores ingeniørafdeling, eksempelvis mekanisk konstruktion, udarbejdelse af produktionsgrundlag, FEM-beregninger og CE-mærkning. Meget mere info om vores kompetencer når det kommer til engineering kan du læse om her.

Kontakt os hvis du vil vide mere – vi er klar til at hjælpe dig med stålkonstruktioner og ingeniørydelser!

Kontakt os for at høre hvad vi kan gøre for dig