Vælg en side

Specialfremstillede skibsluger og dæksler

KAMI har igennem mange år fremstillet luger til den maritime branche. Udover egenproduktion har vi samarbejdspartnere som er certificeret til at fremstille fx vandtætte & brandgodkendte løsninger. Vi kan tilbyde klassegodkendelser fra fx DNV-GL / Lloyds / RINA og Bureau Veritas. 

Flush luger fra Hercules. Fremstillet i aluminium og velegnet til inspektionsluger. Bruges ofte som alternativ til de gamle udgåede isdæksler fra Faaborg Jernstøberi.

Katalog – TRYK HER

Certifikat – TRYK HER

Egenproduktion af luger og dæksler

KAMI fremstiller tilpassede løsninger til den maritime industri samt til offshore brug. Eksempelvis tilbyder vi specialfremstillede skibsluger og dæksler. Vi leverer i både sort stål, rustfrit stål eller aluminium. Kvaliteten sikres via vores DS/EN ISO 9001:2015 kvalitetsledelsessystem, og foruden vores ISO-certificering er vi certificeret til at udføre svejsning efter EN ISO 3834-2.

Vi har en lang række af værfter og offshore selskaber på vores referenceliste, når det kommer til udrustning og aptering til den maritime industri og til offshore brug.

Alle luger og dæksler kan leveres med isolering og pakninger – så de er tilpasset dit behov til tæthed – eksempelvis vejrtæt og spuletæt.

Udover produktion tilbyder vi diverse artikler via egen indkøbsfunktion

Via KAMIs indkøbsfunktion kan vi foruden produktion tilbyde diverse maritime artikler indkøbt via vores store leverandørnetværk. Eksempelvis tilbyder vi brand- døre og vinduer, dæksluger med eller uden isolering, mandehulsdæksler samt diverse dæksudstyr. Dæksudstyr omfatter blandt andet rulleklyds, klyds, lederuller, pullerter samt ankre & kæder – og udover ståldele tilbyder vi også IMO certificerede madrasser og puder.

Vil du læse mere om vores indkøbsfunktion finder du mere info

Hurtig levering via egenproduktion, og udarbejdelse af produktionsgrundlag

Er leveringstiden kritisk og skal løsningen specialfremstilles, kan KAMI varetage engineering delen for dig via vores interne ingeniørafdeling – efterfølgende kan vi fremstille den helt rigtige løsning! Har du tegningerne, kan vi naturligvis også fremstille efter din specifikke produktionsdokumentation.

Vi har styr på kvaliteten, og kan sikre godkendelse via klassifikationsselskabet

Alt efter kravene til produkterne har KAMI via vores certificeringer muligheden for at efterleve krav fra klassifikationsselskaberne, eksempelvis DNV GL eller Lloyd’s. Vi er vant til at arbejde efter klassifikationsselskabernes anvisninger, dette gælder både i forhold til design og fremstilling. KAMI har egne ingeniører ansat – så på dokumentationsdelen kan vi også være behjælpelige. Vi kan varetage både designdelen og efterfølgende fremstilling. Al kontakt med 3. part kan vi også stå for.

KAMI tilbyder skæring med sporbarhed, og svejsning sikres vi egen svejsekoordinator. Vi kan svejse efter WPS / WPQR, og udarbejde Welders Log.

NDT og 3. parts inspektion kan vi koordinere, så vi kan tilbyde den komplette løsning.

Vi sikrer overfladebehandling i den ønskede specifikation

Overfladebehandling udføres efter DS/EN ISO12944-C5M, samt MOTS- og Norsok standarder, eller galvaniseret, og alt kan leveres med målerapport / FROSIO-rapporter hvis ønsket.

Udover at levere skibsluger og dæksler har KAMI leveret mange andre forskellige løsninger til offshore og marine industrien, der er blevet overfladebehandlet efter den ønskede specifikation.

 

KAMI leverer også projekter, delprocesser og engineering

KAMI udfører mange forskellige projekter i rustfrit stål og aluminium, samt i sort stål og højstyrkestål. Udover skibsluger og dæksler, samt projekter til marine & offshoreindustrien leverer KAMI også projekter til industrien inklusive fødevareindustrien. Mere information om nogle af de projekter vi har leveret til industrien, finder du her. Eksempler på projekter som KAMI har leveret til marine & offshoreindustrien kan du finde her.

Udover levering af skibsluger og dæksler samt komplette projekter leverer vi også en masse delprocesser til metalindustrien. Vi tilbyder for eksempel skæring, buk / vals, CNC bearbejdning og svejsning i sort stål og rustfrit. Hvad vi tilbyder kan du se her.

Foruden produktionsprocesser leverer vi også særskilt engineering, eksempelvis konstruktionsarbejde, FEM-beregninger, samt CE-mærkning. Du kan læse mere om alt det vi tilbyder indenfor engineering her.

Du er meget velkommen til at kontakte os med din forespørgsel – vi vil gøre alt hvad vi kan for at hjælpe dig videre.

Kontakt os for at høre mere om levering af skibsluger og dæksler

Er du interesseret i at høre om mulighederne for levering af skibsluger og dæksler, eller høre mere om hvad vi kan tilbyde via vores forhandlernetværk er du velkommen til at kontakte os.

Kontakt os for at høre hvad vi kan gøre for dig

Vi tilbyder også ydelser som disse

Madrasser

 

 

Tilbehør til døre og luger – DVS