Audit den 4. april med DNV GL forløb helt efter planen – og auditor var meget tilfreds med det der blev fremvist!
Det var første gang at vores auditor var til en opfølgningsaudit på den nye standard – og vi fik ros!
Rosværdige tiltag var god og grundig risiko og mulighedsanalyse med dokumenteret handlingsplan. På minussiden fik vi en bemærkning som der allerede er taget hånd om. DNV GL var hele turen rundt, så både vores ingeniørafdeling og vores produktionsfaciliteter blev auditeret i den nye standard, som du kan læse mere om her ISO 9001:2015
Der var naturligt fokus på vores arbejde med risici og muligheder – da det blandt andet er det nye i standarden! – og foruden fremvisning af vores arbejde med den del, var vi igennem vores reklamationsbehandling, resultater fra intern audit, og Ledelsens evaluering.
Det blev en rigtig god snak om hvordan vi konstant prøver at forbedre vores i øvrigt udemærkede system!
Alt i alt en rigtig god dag med sparring, da vi ønsker at bruge certificeringen aktivt – vi vil blive bedre, og det skal certificeringen hjælpe os med!
Vil du som kunde foretage audit ved os er du velkommen – vi viser gerne systemet igennem og har på det seneste haft flere kundeaudits. Hvis du generelt er interesseret I at høre mere om vores arbejde med kvalitets- styring og sikring er du også mere end velkommen til at kontakte os!
Vi arbejder hver dag målrettet mod at sikre den ønskede kvalitet, og forventningsafstemning med vores kunder.
Ved KAMI leverer vi komplette projekter, særskilte ingeniørydelser, eller konstruktioner i rustfrit, aluminium, sort stål eller højstyrkestål.
Kontakt os for at høre mere om mulighederne – stort som småt, enkelt eller kompliceret – vi hjælper dig specifikt med det du har behov for!