28. + 29. januar var DNV GL på besøg for at re-certificere vores ISO system
Denne gang blev det komplette system gået efter i sømmene, og auditeret helt ud i krogene, da det var en re-certificering. Alt gik godt – vi fik en del ”rosværdige tiltag” for et godt, effektivt og gennemarbejdet system, og så var der et punkt vi skal arbejde videre med. Der er allerede lagt en plan på dette punkt, og ikke mindst er løsningen allerede implementeret, så vi er kommet godt videre efter audit – og er dermed indstillet til at modtage et nyt certifikat.
Vi får igen ros for vores ledelsessystem
Vi nåede hele 7 rosværdige tiltag, blandt andet var der ros for vores ledelsesevaluering, men derudover fik vi også ros for god orden og ryddelighed. Den ros er vi faktisk stolte af – for med tanke på en travl hverdag formår vores dygtige medarbejdere alligevel at holde det pænt hele vejen rundt!
Udover ros for vores orden modtog vi også ros for mange uformelle design reviews imellem produktionen og udviklingsafdelingen. Denne ros sætter vi også stor pris på – da vi netop rigtige gerne vil have maksimalt samspil imellem vores ingeniørafdeling COTECH, og driften. For at levere de bedste og mest kosteffektive løsninger / projekter skal alle være oppe på tæerne hele tiden, og samarbejde – og det fik vi så ros for at vi gør!
Et fokuspunkt inden audit var at vi vil arbejde endnu mere for et øget samspil imellem vores afdelinger – så audit viste dermed at vi er godt på vej!
Løbende forbedring af systemet – til gavn for alle!
Vi ønsker at få det maksimale ud af vores system – og det synes vi at vi får!
Efterhånden er vores system ret bredt, og det favner alt fra introduktion af nye medarbejdere til håndtering / procedurer vedrørende GDPR / Persondataforordning, til håndtering af reklamationer og afvigelser – samt det meste derimellem. Alle gode tiltag implementeres, og efterhånden er systemet opbygget så det er ”omdrejningspunktet” for rigtig mange ting der foregår i KAMI & COTECH regi.
Du er altid velkommen til at komme forbi og besøg os og se vores faciliteter!
Vi er altid klar på en audit – hvad enten det er en audit udført af et af vores certificerende organer – eller dig som kunde, eller potentiel kunde. Som det fremgår af nyheden, er vi faktisk ret stolte af et godt, gennemarbejdet og velimplementeret system, og når vi ligeledes får ros for orden og ryddelighed – ja så må vi jo hellere vise det frem!
Du er derfor altid velkommen til at komme på besøg – formelt som uformelt – og om det er en decideret audit, screening eller et kortere visit, ja så tager vi pænt imod!
Se mere om hvad vi kan på www.kami.dk!
Hvis du vil vide mere om os og det vi går og laver, er du velkommen til at tage en tur rundt på vores hjemmeside. Ved KAMI leverer vi de fleste delprocesser til metalindustrien, og i tillæg tilbyder vi ingeniørydelser. Ved os kan du få det meste leveret – fra en mindre opgave til levering af et større projekt – vi kan producere de fleste emner og konstruktioner i rustfrit, aluminium, sort stål og højstyrkestål.
Via vores ingeniørafdeling kan vi blandt andet tilbyde konstruktion, beregning og CE-mærkning – så vi kan tilbyde en samlet løsning med konstruktion og produktion, eller du kan få udført selvstændige ingeniøropgaver – uden at KAMI behøves at producere efterfølgende – du bestemmer hvad der passer til dit behov.
Vil du vide mere – så kontakte os endeligt – vi vil gøre hvad vi kan for at hjælpe dig med din næste opgave!