Vælg en side

Sensommer / efterårsnyhed 2015 fra KAMI

Sensommer / efterårsnyhed 2015 fra KAMI

Her kommer seneste nyt fra KAMI.

Lokal CSR

På KAMI har vi valgt at støtte op om de flygtninge, der er kommet til Faaborg. Vi har doneret penge til håndværktøj, så det lokale ”cykelprojekt” kan komme godt videre. Der er samlet en masse cykler ind lokalt, og de er nu er i gang med at blive ”renoveret” af flygtningene på det gamle sygehus. Nu glæder vi os alle til at se de nye beboere på de ”nye” cykler i lokalområdet …

KAMI US

Foråret og sommeren på KAMI US er normalt ikke den travleste tid. Det har dog været noget anderledes i år. Vores USA-hold har været dygtige til at ”lande” nogle gode landprojekter (fisk) i Alaska, så værkstedet i Seattle har produceret på livet løs over hele sommeren, og rustfrit procesudstyr er løbende sendt mod nord. Efter ugers installationsarbejde har vi nu igen alle mand tilbage på Pier 90, klar til at tage imod fabrikstrawlerne, som skal klargøres til den kommende sæson i Beringhavet.

COTECH – ny hjemmeside

I COTECH regi har vi valgt at lancere en ny hjemmeside – så tjek www.cotech.dk. Den gamle hjemmeside trængte til at blive opdateret, så vi har været over den, så den nu afspejler alt det vi kan i COTECH regi. Vi vælger fremadrettet (som før!) at have en selvstændig hjemmeside til COTECH – da COTECHs fornemste opgave er at servicere deres egne gode kunder. Ved at opdatere hjemmesiden sikrer vi, at nye potentielle kunder kan se, hvad vi kan på engineering området!

EN 1090 audit – og beregninger

Den 17. september havde vi vores første EN 1090 audit efter vi blev certificeret til at CE-mærke bygningsstål. Auditten blev foretaget af NSK (Nordisk Svejse Kontrol). Auditten forløb pletfrit – og vi har dermed bevist at, vi er HELT klar til at producere og CE-mærke bygningsstål!

Husk i øvrigt at COTECH er certificeret til at udarbejde beregninger / produktionsgrundlag til bygningsstål – så er din dokumentation ikke fyldtgørende, kan vi også hjælpe med det.

Husk også at der ikke er ”produktionstvang” hos KAMI, da COTECH er et selvstændigt firma med egne opgaver. Så skal du have udarbejdet dokumentationen, eller produceret, kan vi klare den enkelte opgave – eller vi kan løfte begge opgaver i fællesskab. Valget er helt dit!

Der er ingen tvang ved KAMI og COTECH – kun muligheder – og sådan vedbliver det med at være – også fremover!

Måske er du også interesseret i…