Glædelig jul og godt nytår!
Her på falderebet til det nye år vil vi benytte lejligheden til at ønske god jul og godt nytår til alle vores kunder og samarbejdspartnere!
Et spændende år – med nye kunder.
Det har generelt været et spændende år, hvor der er sket en masse!
Udover at vi har serviceret alle vores trofaste og loyale kunder, er der kommet nye til – og vi har også haft en del leverancer til Norge – så vi har fået lidt hul igennem til det eksportmarked.
Det har vist sig at vi bliver betragtet som en kompetent leverandør af komplette løsninger deroppe, hvor vi i enkelte tilfælde har stået for både konstruktion og produktion – helt efter kundens behov.
Så til alle nuværende og potentielle kunder vil vi da lige ”slå et slag” for at vi kan levere den komplette løsning.
Vi kan varetage det meste på engineering området via vores ingeniører, og inden for vores produktion!
Som altid er der ingen tvang ved KAMI – men alle skal vide at vi gerne deltager i hele forløbet fra A-Z hvis behovet skulle opstå!
Investering – og omrokering.
Udover at der er kommet nye kunder til har vi her i slutningen af året rokeret lidt rundt!
Vi har fået ryddet op i maskinparken – og har investeret i en ny automatisk sav, der kan skære i smig.
Med omflytningen har vi samtidigt lavet nogle LEAN-tiltag, så vi har optimeret håndtering mellem de forskellige processer. At separer sort stål, og rustfrit / aluminium på vores 2 adresser har vi også haft makismalt fokus på – så alle er velkomne til at komme og se ”de nye faciliteter” – det er faktisk blevet meget godt hvis vi selv skal sige det!
Så med en opfordring til alle om at komme og kigge vil vi ønske god jul og godt nytår – og vi glæder os til at servicere jer i 2016!