Vælg en side

Offshore- og marine projekter

KAMI er ordreproducende i alt fra komponenter til det komplette projekt indenfor offshore og marine

KAMI kan producere efter dine specifikationer og tegninger, eller vi kan være med i hele forløbet og varetage det komplette projekt. Du bestemmer hvor meget vi skal involveres!

Produktion efter dit grundlag

Vores produktionsafdelinger producerer både i sort stål og i rustfrit stål og aluminium, og vi har separat afdeling til rustfrit og aluminium. Hvis du vil se hvilke delprocesser vi kan levere finder du mere info om dem her.

Kvaliteten sikrer vi via vores DS/EN ISO 9001:2015 kvalitetsledelsessystem, og i tillæg er KAMI certificeret til at udføre offshore svejsning efter standarden EN ISO 3834-2.

Komplet projekt med engineering og produktion / installation

Hvis du ønsker at vi skal være med i hele dit projekt er vi klar til det!

Vi har leveret mange spændende og varierede projekter til offshore industrien, samt den maritime branche. Projekterne er kendetegnet ved, at vi både har leveret engineering og fremstilling.

På engineering siden laver vi blandt andet konstruktionsarbejde, og beregninger / FEM. Vi kan være med i en konceptfase og varetage udviklingen, eller vi kan konstruere og arbejde ud fra dit oplæg / specifikationer. Vores konstruktionsafdeling og produktionsafsnit kan hvis ønsket arbejde tæt sammen om et projekt, så dette bliver optimalt og kostoptimeret.

Vi fokuserer hele tiden på cost out for at sikre dig den bedste løsning med tanke på pris, kvalitet og gennemløbstid, og vi kan være med fra A-Z, fra engineering til slutinstallationen hvis du ønsker dette.

Hvis du vil se billeder og læse mere om nogle af de projekter vi har leveret til offshore- og marineindustrien kan du finde det her.

Design- eller fremstilling

Ønsker du kun at vi skal deltage i engineering- eller produktionsdelen er vi klar til det. Du kan sagtens få udført konstruktion og få produceret et andet sted – eller få produceret efter dine tegninger –  vi hjælper der hvor du ønsker det! Hvis du specifikt vil vide noget om hvad vi tilbyder indenfor engineering finder du yderligere info her, og mere info om vores metalprocesser finder du her.

Vi arbejder med klassifikationsselskaberne og har gode referencer indenfor offshore- og marineindustrien

KAMI har stærke referencer indenfor offshore- og marineindustrien både på dansk og norsk sokkel, og al kontakt med eksterne parter kan varetages af KAMI.

Vi samarbejder med klassifikationsselskaberne når der er krav om det, og er vant til at arbejde med klassifikationsselskaber, herunder DNV GL, både når det kommer til design og fremstilling. Design og fremstilling efter DNV standarderne 2.7-1 og DNV 2.7-3 er vi kendt med. Udover disse arbejdes der efter Norsok standarderne, så vi ved hvad der kræves kvalitetsmæssigt.

Sporbarhed / tracebility in-house

Vi skærer selv og kan derfor varetage sporbarhed / tracebility in-house. Der svejses efter WPS / WPQR, og vi kan udarbejde Welders Log. Inspektion og overvågning, herunder NDT, kan vi også få udført.

Fuld dokumentationspakke

KAMI har egen svejsekoordinator og vi kan udarbejde MRB (Manufacturing Record Book) så du modtager den fulde dokumentationspakke efter endt produktion. Vil du som kunde sikre, at ansvaret er placeret 100%, kan vi stå for alt vedrørende leverancen – både design, godkendelse og fremstilling – så dokumentationen / MRB kan også indeholde Design Verifikation Report, godkendt af klassen.

DS/EN ISO12944-C5M samt MOTS- og Norsok standarder

Vi får overfladebehandlet til DS/EN ISO12944-C5M samt MOTS- og Norsok standarder, og alle leverancer kan leveres med målerapport hvis ønsket. I tillæg kan der også udarbejdes FROSIO-rapporter via ekstern inspektion.

Hvis du er blevet nysgerrig kan du læse meget mere om vores delprocesser / kompetencer her, og du kan læse mere om vores generelle kvalitetsarbejde og se hvilke certificeringer vi har her.

Du er mere end velkommen til at kontakte os for at høre hvad vi kan gøre for dig!

Eksempler på projekter leveret af os finder du her

Flat rack godkendt af DNV GL

 

 

Maritim platform til skib

 

 

Offshore & Marine projekter

 

 

Vi tilbyder også ydelser som disse

Industri

 

 

Forskellige produktgrupper