Vælg en side

Konstruktion og beregning / FEM

En af vores styrker er konstruktion og FEM beregning

Vores ingeniørafdeling udfører en masse konstruktions- og beregningsopgaver. Vi udfører ingeniøropgaver til industrien eksempelvis til fødevare- og genvindingsindustrien. Udover den almene industri arbejder vi med offshore & marine. Vi kan udføre opgaven ved dig eller i egne lokaler – vi tilpasser os dit behov!

Vi kan varetage din konstruktionsopgave

Vores mangeårige erfaring med mange brancher og forskelligartede opgaver gør, at vi har set det meste, og derfor kan vi give dig sparring på din opgave. Vi udfører alt fra relativt enkle til ret komplekse konstruktioner, og er dermed meget omstillingsparate. Produktionsoptimering / cost out er en del af dagligdagen, og via vores konstruktionsopgaver sikrer vi dig at dit produkt bliver optimeret i forhold til fremstillingsprocessen.

Vi konstruerer alt fra mindre enkeltstyksemner til store offshore konstruktioner – så uanset hvilken opgave du har kan vi byde ind med relevante input / sparring og viden.

Vi tilbyder FEM-beregning – statisk som dynamisk

Udover mekanisk konstruktion tilbyder vi beregninger. Vores ingeniørafdeling udfører beregninger af komplekse konstruktioner og situationer, og vi udfører både statiske og dynamiske beregninger. Vi udarbejder blandt andet beregninger via Autodesk Nastran, og kan simulere avancerede løsninger når det drejer sig om dynamiske påvirkninger.

Vores ingeniører kan udføre lineære analyser, og identificere dynamiske / ikke-lineære svigt som søjlelast, kipning og foldning. Vi kan analysere for plastiske deformationer, og analysere stålkonstruktioner til og efter varig deformation. Simulering af dynamiske belastninger på flere konstruktionselementer er muligt, og derved kan vi eksempelvis finde egenfrekvenser. Denne funktion kan benyttes i forbindelse med kontrol af vibrationer – eksempelvis sikring ved jordskælv.

Beregninger giver sikkerhed – og kan identificere potentielle besparelser!

Med Nastran kan vi hjælpe dig med at analysere dynamiske laster / ikke-liniære svigt i stålkonstruktioner. Kontrol mod svigt er væsentligt da det kan have store konsekvenser- både økonomisk og ikke mindst sikkerhedsmæssigt! Vi kan sikre at din konstruktion kan holde – og sikre at den er kosteffektiv! Udarbejder vi løbende beregninger gennem et konstruktionsforløb / projekt kan vi optimere produktionen så den ikke er “over engineered”, altså overdimensioneret. I processen kan du få vished for at konstruktionen er sikkerhedsmæssig forsvarlig, og vi kan optimere så der kan produceres med mindst muligt materiale. En beregningssession kan identificere om der er potentielle besparelser i form af reduceret vægt / færre forbrugte kilo!

Vi tilbyder håndberegning og beregninger af boltsamlinger og svejsninger

Vi udfører både håndberegninger, og FEM-analyser, og foruden beregninger på selve stålkonstruktionen kan vi beregne boltsamlinger, svejsninger og regne på andre relevante parametre. Værktøjerne vi har tilgængelige kan benyttes på nye konstruktioner, men allerede eksisterende konstruktioner kan også optimeres via FEM-beregninger.

Vi beregner med de nødvendige værktøjer og kan udarbejde den ønskede dokumentation

Den bedste beregnings- og dokumentationsmetode til opgaven vælges altid – med tanke på tidsforbrug og afledt økonomi – og vi kan altid dokumentere og rapportere efter dine behov. Vi kan udarbejde alt fra en simpel rapport til mere kompleks dokumentation, alt efter hvem der skal præsenteres for slutdokumentationen.

Vi kan varetage eventuel designgodkendelse fra klassifikationsselskab

Nogle offshore strukturer / konstruktioner kræver FEM-beregninger og en designgodkendelser fra klassifikationsselskabet. Vi kan udarbejde den relevante dokumentation og sammensætte rapporten til klassifikationsselskabet, så konstruktionen godkendes. Vi arbejder sammen med relevante klassifikationsselskaber, eksempelvis DNV GL, og kan varetage din designgodkendelse fra start til slut.

Vi kan sidde ved dig eller i egne faciliteter, og vi ved hvad der er muligt

Vi tegner i flere forskellige CAD programmer og kan sidde ved dig, eller arbejde med opgaven i vores egne faciliteter. Du bestemmer hvilken løsning der passer bedst til dit behov.

Vores ingeniører er meget produktionsorienterede så vi søger altid at konstruerer så produktet / projektet er hurtigst muligt at fremstille ud fra den relevante teknologi. Vi er med på hvad der rører sig teknologisk – så vi ved hvad der kan lade sig gøre, og endnu vigtigere hvad der ikke kan lade sig gøre!

Simulering af FEM

Overholdelse af standarder – og granskning af nye

Vores ingeniører kender til et hav af standarder. Vi arbejder blandt andet med så forskellige standarder som EUROCODES / EN 1090, DNV GL- samt NORSOK standarder, Maskindirektivet og diverse løftestandarder. Vi konstruerer også mange platforme og kender dermed de relevante standarder, eksempelvis EN ISO 14122. Vi tager altid udfordringen op hvis du kommer med noget helt nyt – og vores omstillingsparate ingeniører er klar til at hjælpe dig med at tolke relevante standarder.

Vores konstruktionsafdeling tilbyder blandt andet

  • Idé- og konceptoplæg
  • Produktudvikling
  • Design og konstruktion – herunder parametrisk og skelettering modellering af konstruktioner
  • Beregning / FEM
  • 2D & 3D layouts
  • Produktionsdokumentation
  • Projektledelse
  • CE-mærkning og manualer
  • Diverse CAD-programmer, herunder Inventor & Solid Works
  • Simulering ved hjælp af CAD system
  • Illustrationer og fotorealistiske billeder

Har du en ingeniøropgave du skal have udført?

Så er vi klar til at hjælpe dig! Vores styrke er at vi både har ingeniørafdeling og produktionsfaciliteter. Dette giver mange synergier, og vi kan udføre dine ingeniøropgaver med sparring fra vores egen produktion, uden at det influerer på prisen. Benytter du os bliver du altid sikret en kostoptimal løsning, der kan fremstilles bedst og billigst. Vores ingeniører arbejder selvstændigt, og for mange eksterne kunder, så du skal endelig kontakte os hvis du skal have udført engineering – ved dig eller i egne faciliteter – du bestemmer!

Om det er en enkel eller kompleks opgave du står med, kontakt os gerne for at få en snak om hvad vi kan hjælpe dig med!

Kontakt os for at høre hvad vi kan gøre for dig

Vi tilbyder også ydelser som disse

Idéoplæg / udviklingsarbejde

 

 

CE-mærkning og manualer