Vælg en side

P&I diagrammer

P&I diagrammer udføres af KAMI’s ingeniørafdeling

KAMIs ingeniørafdeling arbejder ofte for egne kunder, så skal du have udarbejdet P&I diagrammer er vi klar til at hjælpe. Går din opgave videre end eksempelvis mekanisk konstruktion eller beregning over til P&I diagrammer kan vi hjælpe med dette – og er din opgave en ren P&I opgave kan vi også hjælpe dig med at løse den.

P&I diagrammer kan udføres ved dig, eller ved os

Skal du have udarbejdet P&I diagrammer kan vi udføre opgaven lokalt ved dig, eller vi kan sidde ved os. Skal opgaven eksekveres på dit udstyr / licens kan vi gøre det, men vi kan også udføre opgaven i egne faciliteter med vores egne licenser. Vi indretter os efter dit behov – og opstarter, eksekverer og afslutter opgaven der hvor det giver mest mening for dig.

P&I diagrammer benyttes oftest til at give overblik over proces- og tankanlæg

Proces- og instrumenterings (P&I) diagrammer benyttes til at danne overblik over proces- og tankanlæg. Diagrammer er en hjælp når der skal udføres service og vedligehold. Ud fra din kravsspecifikation kan vi optegne nye P&I diagrammer for nye anlæg eller vi kan opdatere eksisterende dokumentation eksempelvis ved udvidelse af et eksisterende anlæg. Har du egne standarder for symboler kan vi arbejde videre på dit layout, alternativt kan vi via vores skabeloner / mastere udføre et diagram ud fra gængse symboler. Alt efter detaljeringsniveau kan vi nummerere og eksempelvis udarbejde instrumenteringslister med tagnumre, således at service og vedligehold kan planlægges og registreres.

Vi kan udføre P&I diagrammer efter relevante standarder

P&I diagrammer kan leveres så symbolerne efterlever ISO 10628 og ISO 14617. Ligeledes kan vi sikre at tagnumrene / mærkaterne / labels som kobler diagrammet med de fysiske komponenter kan udføres efter ISO/IEC 81346. Har du egne krav eller standarder du ønsker overholdt når der udarbejdes diagrammer, kan vi naturligvis arbejde efter disse. Via et opstartsmøde og en forventningsafstemning sikrer vi at du får netop de diagrammer du ønsker.

Galleri

Se nogle af vores billeder

Vi benytter AutoCAD til P&I diagrammer – har du andre ønsker indretter vi os efter det

Vores konstruktører benytter internt AutoCAD til at udarbejde diagrammer i DWG-, DXF- og PDF-format, men har du specifikke ønsker til andre programmer kan vi naturligvis efterleve det. De lister vi oftest trækker ud via AutoCAD kan eksempelvis være nogle af nedenstående:

  • Rørlister
  • Ventil- & motorlister
  • Instrumentlister
  • Flow- & funktionsdiagrammer
  • Procesdiagrammer

Alle lister kan udarbejdes og udskrives med tilhørende tagnumre så der er sporbarhed mellem komponenterne og det pågældende diagram, og hvis ønsket kan relevante varenumre samt specifikationer fremgå – vi indretter os efter dit behov.

Vi kan i samarbejde med styringsleverandørerne finde de bedste løsninger

Har du valgt styringsleverandørerne til dit projekt kan vi, hvis du ønsker det i samarbejde med dem, sikre at P&I diagrammet bliver udarbejdet så det passer til netop deres behov. Vi kan også via vores leverandørnetværk sætte dig i kontakt med den leverandør vi mener der vil løfte den specifikke opgave bedst. Vores konstruktører kan varetage al kommunikation med den enkelte leverandør, vi er vant til tværfaglige opgaver – så vi indretter os efter dit behov!

Kontakt os hvis du skal have udført en ingeniøropgave

KAMIs ingeniørafdeling kan udover udarbejdelse af P&I diagrammer levere mange andre forskellige ydelser indenfor engineering. Blandt andet udfører vi 3D konstruktion med afledt produktionsgrundlag og arbejdstegninger, og vi kan i tillæg udføre FEM-beregninger.  Foruden mekaniske ydelser tilbyder vi også dokumentation, eksempelvis CE-mærkning, og vi kan udarbejde visualiseringer til dit næste salgsprospekt. Indeholder din leverance også stålproduktion kan vi varetage den del – så kontakt os endeligt hvis du ønsker en snak om dit næste projekt eller ønsker sparring på en specifik ingeniøropgave!

Kontakt os for at høre hvad vi kan gøre for dig

Vi tilbyder også ydelser som disse

Visualisering

 

 

Konstruktion via 3D-scanning