KAMI kan varetage din CE-Mærkning

Vi har indgående kendskab til Maskindirektivet, og derudover arbejder vi også efter andre standarder når vi udarbejder en CE-mærkning. Eksempelvis EN 13155.

Skal du bruge fuld dokumentation – eller kun dele af den?

Vi udarbejder gerne din dokumentation, og det gør vi, upåagtet af om du selv har konstrueret og fremstillet maskinen, eller vi skal varetage disse processer.

Vores ingeniørydelser kan du som kunde sagtens gøre brug af, uden at du nødvendigvis skal benytte vores produktionsfaciliteter.

Benyt vores ingeniørafdeling uden at få produceret

Såvel som du kan benytte vores ingeniørafdeling uden at få produceret, er det modsatte også tilfældet.

Du kan således også benytte KAMI som en ren underleverandør, og få produceret ud fra dit eget produktionsgrundlag – alle vores forskellige services er til for dig som kunde – og omfanget af vores ydelser bestemmer du!

Vi kan udføre CE-Mærkning på maskiner / delkomponenter vi producerer i eget regi – eller vi kan gennemføre CE-Mærkning på eksisterende udstyr.

Vi har opgaver hvor vi laver dokumentationen på bagkant – hvis kunden har haft besøg af Arbejdstilsynet, eller andre organer der fremadrettet vil sikre sikkerheden på den pågældende maskine.

Vores ingeniører står klar til at fremskaffe dokumentationen på den ønskede tid – og skal der implementeres forbedringer, eller specifikke sikkerhedsforanstaltninger står vores produktion klar til at udføre dette!

Vi arbejder hurtigt hvis ulykken er ude

KAMI er helt beviste om tidspresset hvis der er sket en ulykke – så vi står klar til at hjælpe jer med den ønskede dokumentation! Kontakt os gerne telefonisk for hurtig betjening.

Udarbejdelse af CE-mærkning

Når der skal udarbejdes CE-Mærkning på et produkt / maskine er der en del dokumentation der skal udarbejdes. Herunder er listet nogle af hovedpunkterne der skal være omfattet af dokumentationen:

  • Risikovurdering
  • Brugsanvisning
  • Teknisk dossier
  • Overensstemmelseserklæring
  • Mærkning af maskinen / produktet

Selve overensstemmelseserklæringen er det sidste der udarbejdes i forbindelse med CE-mærkningen.

Producenten af maskinen har ansvaret for at få foretaget risikovurderingen, udarbejdelse af den tekniske dokumentation samt udfylde og underskrive den endelige overensstemmelseserklæring.

Når ovenstående er udarbejdet kan selve CE-Mærket sættes på produktet.

Husk overensstemmelseserklæringen – Lad os hjælpe dig

Overensstemmelseserklæringen skal indeholde nogle specifikke oplysninger, herunder:

  • Navn og adresse på producenten
  • Reference til produktet
  • Oplysninger om det direktiv som Overensstemmelseserklæringen er udarbejdet op imod
  • Dato / årstal

Vores ingeniører arbejder med tjeklister så det sikres at vi får alle aspekter med når dokumentationen skal udarbejdes.

Ønsker du et tilbud på CE-Mærkning er du velkomne til at kontakte os!