KAMI fremstiller kundetilpassede skibsluger og dæksler i samarbejde med Faaborg Jern

KAMI fremstiller tilpassede løsninger, og skibsluger og dæksler kan fremstilles i sort stål, rustfrit stål eller aluminium. Kvaliteten sikres via vores DS/EN ISO 9001:2015 kvalitetsledelsessystem, og foruden vores ISO-certificering er vi certificeret til at udføre svejsning efter EN ISO 3834-2.

KAMI og Faaborg Jern har gode referencer når det kommer til offshore industrien og den maritime branche – på Dansk og Norsk sokkel.

Alle luger og dæksler kan leveres med isolering og pakninger – så de er tilpasset dit behov til tæthed – eksempelvis vejrtæt og spuletæt.

Hurtig leveringstid – og vi kan udarbejde produktionsgrundlag hvis ønsket

Er leveringstiden kritisk og skal løsningen specialfremstilles, kan KAMI varetage engineering delen for dig via vores interne ingeniørafdeling – efterfølgende kan vi fremstille den helt rigtige løsning! Har du tegningerne, kan vi naturligvis også fremstille efter din specifikke produktionsdokumentation.

Vi har styr på kvaliteten, og kan sikre godkendelse via klassifikationsselskabet

Alt efter kravene til produkterne har KAMI via vores certificeringer muligheden for at efterleve krav fra klassifikationsselskaberne, eksempelvis DNV GL eller Lloyds. Vi er vant til at arbejde efter klassifikationsselskabernes anvisninger, dette gælder både i forhold til design og fremstilling. KAMI har egne ingeniører ansat – så på dokumentationsdelen kan vi også være behjælpelige. Vi kan varetager både design del og efterfølgende fremstilling. Også al kontakt med 3. part kan vi stå for.

KAMI har egne skærefaciliteter og tilbyder dermed sporbarhed ”in-house”. Svejsning sikres vi egen svejsekoordinator, og vi kan svejse efter WPS / WPQR, og udarbejde Welders Log.

NDT og 3. parts inspektion kan vi koordinere, så vi kan tilbyde den komplette løsning.

Vi sikrer overfladebehandling i den ønskede specifikation

Overfladebehandling udføres efter DS/EN ISO12944-C5M, eller MOTS- og Norsok standarder, og alt kan leveres med målerapport / FROSIO-rapporter hvis ønsket.

Udover at levere skibsluger og dæksler i samarbejde med Faaborg Jern har KAMI leveret mange andre forskellige løsninger til offshore og marine industrien, der er blevet overfladebehandlet efter den ønskede specifikation.

Kontakt os for at høre mere om levering af skibsluger og dæksler, eller andre offshore produktioner

Er du interesseret i at høre om mulighederne for levering af skibsluger og dæksler, er du velkommen til at kontakte KAMI, der i samarbejde med Faaborg Jern vil behandle din forespørgsel. På Faaborg Jerns hjemmeside kan du se meget mere om skibsluger og dæksler.

Vil du se andre produktioner / produkter som er produceret af KAMI til offshore- og maritimt brug kan du se dem her, og vil du have mere information om vores certificeringer og kvalitetsstyring finder du det her.

Har du andre forespørgsler på konstruktioner i sort stål, rustfrit stål og aluminium til offshore og maritimt brug, kan du kontakte os her!