Vælg en side

Nu beregner vi også dynamisk – og kan simulere bevægelser

Nu beregner vi også dynamisk – og kan simulere bevægelser af din konstruktion

Udover at vi kan regne de gode løsninger ud, kan vi nu også beregne – mere end før!

I 2 dage har vores ingeniører nemlig været på kursus i Autodesk Nastran. Vi har haft 4 medarbejdere på kursus, så de er nu godt rustet til at udføre beregninger med det nyeste software.

Har du en kompleks beregningsopgave som du vil have testet af, er du meget velkomne til at kontakte os, og du kan læse meget mere om vores nyeste software herunder!

Beregning af endnu mere komplekse konstruktioner – og situationer

Vi har hele tiden kunne varetage mange beregninger, herunder håndberegninger og beregninger via FEM-modulet i et af vores CAD-systemer. Nu er vi blevet opdateret på det nyeste software – så vi har fået flere muligheder!

Før har vi regnet på statiske situationer – med opdateringen er vi nu i stand til at udføre avancerede simuleringer når det drejer sig om dynamiske påvirkninger – så fra at arbejde med statiske situationer er vi nu gået skridtet videre, og kan arbejde med dynamik, altså ”bevægelse”.

Hvorfor beregne en stålkonstruktion?

Vi har haft 4 medarbejdere på kursus, så de er nu godt rustet til at udføre beregninger med det nyeste software. Har du en opgave du vil have testet af er du meget velkomne til at kontakte os.

Beregninger benyttes til at lokalisere ”hot spots”, og dermed sikre at konstruktionen kan holde til de givne belastninger. Udover kontrol af deformationer – og sikring mod potentielle uheld – kan beregninger benyttes til at minimere materialeforbrug. En del konstruktioner er typisk overdimensionerede, men ved hjælp af beregninger og simuleringer kan vi hjælpe dig med at lette din konstruktion! Produktionsoptimering og cost-out er en del af vores hverdag, og vi ved at hvert kilo materiale tæller for at få en kostoptimal løsning – så du bliver maksimalt konkurrencedygtig.

… og hvorfor benytte Nastran?

Nastran kan i modsætningen til ’Stress Analyse’, som vi har brugt hidtil, udføre ikke lineære analyser. Så vi har nu fokuseret på at optimere vores beregnings processer- især hvad angår beregning af ikke-lineære svigt som søjlelast, kipning og foldning. Programmet giver mulighed for at analysere for plastiske deformationer, og analysere konstruktioner til og efter varig deformation.

Som noget nyt kan vi nu altså simulere dynamiske belastninger på flere konstruktionselementer, samt finde egenfrekvenser. Denne funktion kan benyttes i forbindelse med kontrol af vibrationer – eksempelvis sikring ved jordskælv.

Med Nastran kan vi nu hjælpe dig med at lave analyser med dynamiske last / ikke-liniære svigt i stål konstruktioner, hvilket er væsentligt da det kan have store konsekvenser- både økonomisk og ikke mindst sikkerhedsmæssigt!

Se meget mere om vores konstruktions- og beregnings kompetencer på www.kami.dk!

Vi udfører stadigvæk håndberegninger, og FEM-analyser, og kan dokumentere og rapportere efter dine behov. Paletten er blot blevet udbygget og vi kan dermed tilbyde endnu mere end før!

Hvis du vil se meget mere om hvad vi tilbyder af ingeniørydelser kan du læse mere via dette link.

Fremover vil vi – som før – altid vælge den beregningsmetode der passer bedst til opgaven – med tanke på tidsforbrug og afledt økonomi!

Vi kan levere din færdige løsning – fra engineering med dokumentation til produktion og frem til slutinstallation

Udover konstruktion, beregning, dokumentation og CE-mærkning kan vi via vores bredde kompetencer levere et komplet projekt fra engineering til installation! Vi leverer projekter i sort stål, rustfrit stål, aluminium og højstyrkestål. Vil du se og læse mere om nogle af vores projektleverancer finder du info her.

Kontakt os for at få et uforpligtende tilbud på din næste opgave – engineering som produktion!

Kontakt os gerne for at høre mere om mulighederne – hvad enten din forespørgsel omhandler konstruktion, beregning eller produktion – vi hjælper dig med din næste opgave!

Måske er du også interesseret i…